FAQ
  • Hvad koster det? Der gives en fast pris på hvert enkelt projekt. Denne pris afhænger af, hvor lang tid, der skal bruges til at udvikle projektet. Alle priser er for projekter af et gennemsnitligt omfang.
  • Hvad er inkluderet i prisen? Alt er inkluderet i prisen fra projektstart og indtil I står med den færdig tegning i hånden. Inkluderet i prisen er også et tilbud fra ekstern samarbejdspartner på projekteringsdelen (tekniske tegninger og myndighedsgodkendelse) samt byggeopgaven. På denne måde sikrer vi os, at projektet er realisérbart.
  • Hvor lang tid går der, før vi kan komme i gang med at bygge? Det afhænger meget af projektets omfang. Hvis der ikke skal ændres på ‘klimaskærmen’, dvs husets ydervægge, vinduer og taget, så er det bare at gå i gang med de rette håndværkere. Hvis der skal bygges til, så skal der laves byggetekniske tegninger samt søges byggetilladelse, og så kan I godt ligge 4 – 8 uger til (alt afhængig af kommunens behandlingstid – varierer fra kommune til kommune).
  • Kender du nogen, der kan sørge for det hele? Når projektet er færdigtegnet fra Idé Arkitekten, kan der blive behov for tekniske tegninger, energiberegninger eller / og ingeniørberegninger. Måske har I et ønske om en totalentreprise (alt overlades til et byggefirma). Idé Arkitekten har professionelle samarbejdspartnere, der kan udføre disse opgaver. Der gives en særskilt pris på denne del af opgaven fra entreprenøren.


  • Hvad kan vi få lavet for 300.000, 600.000, 900.000 dkr? Idé Arkitekten går altid efter at få mest værdi for pengene. Derfor laves der altid en prioriteret liste for hvert projekt, som viser hvad der vil give den største gevinst for boligen. Hvis budgettet ikke er så stort, vil der blive lagt op til at genbruge til de ting, der fortsat vil have værdi for boligen. Endvidere vil der være stor forskel på, hvordan I håndterer byggeprocessen og hvilke håndværkere, der engageres til opgaven. Hvis man selv kan håndtere byggeprocessen, kan man ofte få bedre priser, end hvis man vælger en totalentreprise. Ulempen kan være, at man selv står med risikoen.
  • Hvad er første skridt? Vi starter altid med at få en grundig snak om jeres bolig. Jeg kommer på besøg hos jer en dag ved dagslys, så jeg kan se både boligen og placeringen på grunden. På dette møde vil jeg lytte til jeres oplevelse af huset og jeres ønsker. Herefter vurderer vi, om vi sammen kan lave en godt projekt. Som regel ender dette møde med en aftale, hvor vi sammen formulerer den nye fremtidsplan for jeres hus. Dette bliver naturligvis lavet under nøje hensyn til jeres budget.
  • Hvad nu hvis vi ikke kan li’ idéoplægget? På det første måde gennemgår vi huset og jeres ønsker for det fremtidige projekt grundigt og sikrer os, at præmisserne for projektet er korrekte. Når jeg efterfølgende tegner jeres projekt, bliver det hele tiden holdt op mod disse præmisser. Hvis der undervejs opstår en ny præmis i projektforløbet, vil jeg kontakte jer og få en snak om denne mulighed. Derfor er I hele tiden opdateret med, hvordan projektet udvikler sig i forhold til aftalen. På denne måde har I den største sikkerhed for, at det færdige projektet indfrier jeres ønsker.
  • Kender du bygningsreglementet BR18? Bygningsreglementet er grundlaget for ethvert produkt fra Idé Arkitekten og alle projektforslag vil blive tegnet i henhold til dette.
  • Har du en rådgiver forsikring? Idé Arkitekten er medlem af Dansk Ark, som er sammenslutningen af danske arkitekt virksomheder. Dette medlemskab betyder, at alle projekter fra Idé Arkitekten er omfattet af en rådgiverforsikring, der sikrer mod tab, som I måtte have i forbindelse med et projektforslag.

GDPR
  • GDPR General Data Protection Regulation (GDPR), eller på dansk "Databeskyttelsesforordningen", er navnet på EUs nye persondatalovgivning. GDPR har til formål at beskytte EU's borgere fra misbrug af deres personlige data. Idé Arkitekten indsamler kun personinformationer i det omfang, der vedrører navn, adresse, telefonnummer og email. Disse informationer bruges udelukkende til at fremsende tegninger vedrørende det projekt, der er indgået aftale omkring, samt til udfakturering gennem e-conomic (se e-conomic's DPA på e-conomic.dk). Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Hvis det ønskes, vil oplysningerne blive slettet ved endelig projektafslutning.